Site Overlay

Info

Udlejning af 3-værelses lejlighed på Costa Del Sol – Puerto Duquesa

3-værelses lejlighed kan lejes til favorable priser.

Lejligheden ligger på 1. sal og er på 90 m2 og dertil 16 m2 altan/terrasse. Indretningen er: stue, køkken, 2 toiletter og 2 soveværelser. Der er indrettet 4 sovepladser (dobbeltseng og 2 enkeltsenge). Mulighed for opredning til barn u/2 år i weekendseng.

Der er elevator og privat parkeringskælder. I bebyggelsen er der 5 poolområder og tennisbane. Golfbanen ‘La Duquesa’ ligger klos op ad bebyggelsen.

Lejligheden ligger i kuperet område 90 km fra Malaga Lufthavn – 25 km fra Gibraltar lufthavn. Der er 2 km til strand, havn, spise- og indkøbsmuligheder. Lejligheden er et godt centrum for udflugter til Gibraltar, Sevilla, Malaga, Marbella med både lange strande, shopping, naturparker, kulturelle oplevelser, golfferie (Valderrama er 10 km væk) – eller blot afslapning. Du kan spise med de meget rige i Puerto Banus eller opleve det stille liv i de små landsbyer langs kysten og lidt inde i landet.